Grønne bønner med hvidløg lavet på italiensk, nemlig med basilikum og salvie. Bønnerne er gode som tilbehør til mange kødretter.
Grønne bønner med hvidløg lavet med et italiensk twist - nemlig hvidløg og skønne, italienske krydderurter.
Her har jeg brugt basilikum og salvie, men persille og oregano er også gode.
De grønne bønner bruges som tilbehør, og er tilmed sunde.
Grønne bønner med hvidløg
Opskrift
Grønne bønner med hvidløg (tilbehør til kødretter)
Grønne bønner med hvidløg lavet på italiensk, nemlig med basilikum og salvie. Bønnerne er gode som tilbehør til mange kødretter.
Antal 4
Kalorier 130kcal
Ingredienser
- 500 gram grønne bønner friske eller frosne
- Lidt olivenolie selvfølgelig italiensk
- 4 fed hvidløg finthakket
- 1 potte basilikum
- 10 blade salvie
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Start med at koge de grønne bønner. Kom vand i en gryde sammen med lidt salt, og kog det op, så det er bulderkogende.
- Kom bønnerne i, kog tre minutter og hæld vandet fra.
- I gryden tilsættes en god sjat italiensk olivenolie, hvorefter de finthakkede hvidløg kommes i. Lad dem sautere en minuts tid ved middel varme, så hvidløgene ikke tager farve. Tilsæt om nødvendigt mere olie.
- Vend så de kogte bønner i, og lad dem sautere med et par minutter. Vend dem jævnligt.
- Slut af med at vende friske blade basilikum og salvie i, og krydr med lidt salt og friskkværnet peber.
Tips
De grønne bønner med hvidløg og italiensk krydderurter serveres straks som tilbehør til alt fra bøffer til kylling.
Blandt andet til italiensk kylling:
Italiensk kylling med citron og rosmarin i ovn
En nem og lækker opskrift på italiensk kylling. Kyllingen parteres, og steges i et fad i ovnen med masser af olivenolie, rosmarin og citron. God aftensmad.
Se opskrift her
Bidrag med din mening