Lasagneplader er en af de ældste, italienske pastatyper. Det er den enkleste form for pasta, nemlig flade stykker pasta skåret i rektangulære stykker.
Lasagne er nok den pastaret, som flest mennesker kender og elsker. Den er udbredt over hele Italien, ja hele verden. Og den er gammel. Man kan spore ordet 'Lasagne' helt tilbage til 1200-tallet.
Lasagne er lavet med pastaplader, som man enten kan lave friske eller købe tørrede.
Tørrede lasagneplader er rektangulære og typisk omkring 17-18 centimeter lange, 8 centimeter brede og lige omkring en millimeter tykke.
De er lavet enten af rent durumhvedemel eller af durumhvedemel og æg.
Og så spørger du sikkert, om du bør koge de tørrede lasagneplader, inden du lægger dem i et ovnfast fad i lag med kødsovs og bechamelsovs?
Det behøver du ikke. Bare sørg for, at der er rigeligt væske i kødsovsen og bechamelsovsen, så de tørrede lasagneplader har noget at suge af, når du bager lasagnen i ovnen, så kan du roligt bruge tørrede lasagneplader direkte i din lasagne. Faktisk vil vi anbefale det, for det er klart nemmere at arbejde med de tørrede hårde pastaplader end forkogt lasagne.
Find italienskmad.dks opskrift på lasagne her.
Bidrag med din mening