En nem og lækker opskrift på italiensk kylling. Kyllingen parteres, og steges i et fad i ovnen med masser af olivenolie, rosmarin og citron. God aftensmad.
Italiensk kylling er virkelig en lækker måde at tilberede kylling på med tydelig smag af Italien.
Kyllingen parteres og steges i ovnen sammen med rosmarin og citron, og en bedre kyllingeret fås næsten ikke.
Opskriften er beregnet til fire personer som en dejlig hovedret.
Opskrift på italiensk kylling
Opskrift
Italiensk kylling med citron og rosmarin i ovn
En nem og lækker opskrift på italiensk kylling. Kyllingen parteres, og steges i et fad i ovnen med masser af olivenolie, rosmarin og citron. God aftensmad.
Antal 4
Kalorier 240kcal
Ingredienser
- 1 hel kylling på ca. 1,4 kilo, parteret
- olivenolie spar ikke på den
- rosmarin masser af den
- 1 citron
- salt og friskkværnet peber
- 2 deciliter bouillon gerne kylling eller høns
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 200 gader varmluft.
- Kyllingen parteres i henholdsvis over- og underlår og vinger, mens brystfileterne halveres.
- Fordel kyllingestykkerne i et smurt og ildfast fad.
- Hæld olivenolie over kyllingen, og du skal ikke spare på olien. En italiensk kylling fortjener rigeligt med olivenolie - gerne den gode italienske.
- Fordel friske rosmarinblade over kyllingestykkerne. Halvér citronen og pres saften ud på kyllingen. Læg gerne de halve citroner med i fadet.
- Krydr med salt og friskkværnet peber.
- Til sidst kommes et par deciliter bouillon i bunden af fadet - det giver en skøn sky til den færdigstegte kylling.
- Stil fadet med den italienske kylling ind i ovnen, hvor den steges i ca. 45-50 minutter.
Tips
Italiensk kylling serveres straks - og dryp gerne en skefuld af skyen op over kyllingestykkerne lige inden du stiller fadet på bordet.
Den lækre kylling serveres eventuelt med bagte peberfrugter og lækre kartofler fra ovnen. Og gerne med et stykke hjemmebagt ciabattabrød.
Bidrag med din mening