Her er min opskrift på italiensk grillkylling, hvor kyllingen foldes ud og pensles med bla. citron og hvidløg. Kyllingen skal grilles i ca. 45 minutter.
Sådan laver du en lækker og sprød grillkylling som i Italien.
Skøn kylling på grillen, og den pensles løbende med den dejlige marinade, der er lavet med citron og hvidløg.
Grillkyllingen er beregnet til fire personer.
Opskrift på italiensk grillkylling
Opskrift
Italiensk grillkylling med citron og hvidløg
Her er min opskrift på italiensk grillkylling, hvor kyllingen foldes ud og pensles med bla. citron og hvidløg. Kyllingen skal grilles i ca. 45 minutter.
Antal 4
Kalorier 230kcal
Ingredienser
- 1 hel kylling på ca. 1,4 kilo
Marinade
- 1 deciliter olivenolie
- 4 fed hvidløg meget finthakkede eller pressede
- 1 citron saften af citronen
- 1 teskefuld rosmarin tørret, kan udelades
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Grillen varmes op til en temperatur på cirka 200 grader, og du tilberede en italiensk grillkylling ved indirekte varme.
- Kyllingen lægges med ryggen opad på et skærebræt, hvorefter du klipper ned på begge sider af rygsøjlen, og fjerner den helt. Brug en god fjerkræsaks.
- Fold derefter kyllingen ud som du ser på billedet. Det er meget nemt.
- Rør ingredienserne til marinaden sammen, og smag den til.
- Pensl kyllingen med hvidløgsmarinaden og krydr kyllingen med lidt ekstra salt og friskkværnet peber.
- Læg kyllingen på grillen, hvor den grilles ved indirekte varme. Du kan også lægge din grillkylling i alubakke, som så stilles på grillristen.
- Den italienske grillkylling skal nu have cirka 45 minutter - måske fem minutter mere, afhængig af varmen.
- Undervejes pensles kyllingen løbende med marinade, så den virkelig får den gode smag.
Tips
Den færdige grillkylling hviler 5-10 minutter inden den skæres ud og serveres.
Servér eventuelt med disse tilbehør:
Italienske kartofler med rosmarin (nemme ovnkartofler)
Her er en nem opskrift på italienske kartofler med rosmarin. Det er lækre ovnkartofler, der bages ca. 35 minutter i ovnen med rosmarin, olie og balsamico.
Se opskrift her
Italienske pommes frites stegt i pande
Sådan laver du nemt lækre pommes frites med smag af Italien. Kartoffelstængerne steges i olie i pande, inden de vendes med friske, italienske krydderurter.
Mozzarella salat med avocado og spinat
Her er en nem opskrift på mozzarella salat med avocado og spinat, og det er en dejlig salat fra det italienske køkken. Bruges blandt andet til pastaretter.
Se opskrift her
Bidrag med din mening