Her er en nem opskrift på mozzarella salat med avocado og spinat, og det er en dejlig salat fra det italienske køkken. Bruges blandt andet til pastaretter.
En skøn og lækker mozzarella salat, der bygges op med blandt andet spinat og avocado.
For at give mozzarellasalaten mere fylde, har jeg også kommet edamamebønner i, men de an evt. udskiftes med ærter.
Brug gerne de små mozzarella kugler til salaten - eller bræk mindre bidder af almindelige mozzarella stykker.
Opskriften er beregnet til fire personer, når den serveres til eksempelvis en pastaret.
Opskrift på mozzarella salat
Opskrift

Mozzarella salat med avocado og spinat
Her er en nem opskrift på mozzarella salat med avocado og spinat, og det er en dejlig salat fra det italienske køkken. Bruges blandt andet til pastaretter.
Antal 4
Kalorier 120kcal
Ingredienser
- 75 gram spinat gerne babyspinat
- 150 gram edamamebønner eller ærter
- 1 avocado
- 150 gram mozzarella gerne mozzarellakogler
Dressing
- 3 spiseskefulde olivenolie helst italiensk
- 1 spiseskefuld citronsaft
- salt og friskkværnet peber
- basilikum blade til pynt
Sådan gør du
- Spinatblade skylles grundigt og slynges tør. Du kan også købe økologisk spinat i supermarkedet, der allererede er skyllet og klar til brug. Det er nemt. Brug gerne babyspinat.
- Edamamebønner (eller ærter) gøres klar. Er de frosne, skal de have et kort opkog.
- Avocado halveres, stenen fjernes og skrællen pilles let af med en spiseske. Skær derefter avocadoen i mindre stykker.
- Så laver du dressing. Olivenolie røres sammen med lidt citronsaft, og smages til med salt og peber. Du kan også komme lidt mere citronsaft i og smage til med en smule sukker. Ønskes mere dressing, kommes mere olie og citronsaft i.
- Byg din mozzarella salat op i en salatskål, hvor du starter med spinat nederst, og derefter edamamebønner (eller ærter), avocado og mozzarella.
- Pynt den lækre salat med friske basilikumsblade øverst.
Tips
Den færdige mozzarella salat med avocado og spinat serveres straks.
I stedet for den nævnte dressing, kan du også vende lidt italiensk pesto over.
Bidrag med din mening