Pinjekerner er en fast ingrediens i det italienske køkken. Her kan du lidt mere om de små kerner og hvad du kan bruge pinjekernerne til.
Pinjekerner er aflange og små frø, der kommer fra pinjetræet.
Pinjekernerne bruges i det italienske køkken og i det hele taget i mange retter fra området omkring Middelhavet.
Riste pinjekerner
Pinjekerner kan sagtens anvendes som de er, men de bliver endnu bedre hvis de ristes af.
Det kan du nemt gøre på panden, hvor pinjekernerne kommes på en varm pande, og ristes i kort tid.
Pas på de ikke bliver for mørke.
Ved at riste kernerne, får du den nøddeagtige smag tydeligere frem, og den er altså lækker.
Anvendelse
Pinjekernerne bruges især i den klassiske pesto, hvor den er en fast bestanddel.
Men ristede pinjekerner er også gode i en salat.
Prøv at anrette en salat med rucola i bunden, derpå skiver af parmaskinke og øverst lidt balsamico og ristede pinjekerner.
Det er altså en lækker og nem forret.
Men du kan også bruge pinjekernerne i blandt andet farsretter, hvor de eks. kan tilføre smag til frikadeller.
Kan man fryse pinjekerner?
Hvordan er det så med opbevaring og holdbarheden på de dyre pinjekerner?
Du kan faktisk med fordel fryse pinjekernerne ned, og i fryseren kan de faktisk holde sig i op til 12 måneder.
Og ellers er det godt at opbevare dem mørkt, eks. i et køkkenskab, og her er holdbarheden ca. tre måneder.
Bidrag med din mening