Basilikum er en af de mest anvendte krydderurter i det italienske køkken. Det er meget aromatisk plante, der indgår i mange retter med italiensk mad.
Basilikum er en fast bestanddel af det italiensk køkken, og den stærkt aromatiske krydderurt indgår i et utal af retter fra Italien.
Basilikumsbladene er nemlig gode sammen med alt fra pasta til tomater, ost og mange andre af de typiske ingredienser i italiensk mad.
Lugt og smag
Når man nulrer et basilikumsblad mellem fingrene, er man ikke i tvivl om, at dette er basilikum.
Basilikum dufter en del af blandt andet nelliker, mens smagen blandt andet kommer æteriske olier som linalool, kineol og metylchavicol.
Til sammen danner de den velkendte duft og smag i basilikum, som man kan kende på lang afstand.
Oprindelse
Selvom mange måske opfatter basilikum som en plante fra Italien og det øvrige Middelhavsområde, så er oprindelsen faktisk en anden.
Basilikumsplanten stammer nemlig fra det sydøstlige Asien, men i 1600-tallet nåede den frem til Italien, og herfra blev den udbredt til andre europæiske lande.
Anvendelse
Basilikum indgår som sagt i et utal af italienske retter, og den er perfekt sammen med blandt andet pasta.
Faktisk kan du lave en ganske simpel pastaret blot med kogt pasta, olivenolie og friske basilikumblade. Vend det rundt og smag til med friskkværnet peber.
Derudover giver den masser af smag til alt fra den klassiske kødsovs til pizza og meget andet.
Forskellige slags basilikum
Mest udbredt er den grønne basilikum, som er den man typisk støder på i supermarkederne.
Men den findes også i andre varianter. Det drejer sig om den røde basilikum, der i smag er næsten som den grønne.
Derudover er der citronbasilikum, kanelbasilikum og thaibasilikum. Naturligvis med smag af henholdsvis citrus, kanel og en lidt krydret smag.
Bidrag med din mening