Pizza Margherita er en lækker pizza fra Italien, der nemt bages i bradepande. Det er altså en stor pizza, der passer til en hel familie som nem mad.
Pizza Margherita er et stensikkert hit som aftensmad i familien - hvor både børn og voksne elsker denne italienske klassiker.
Pizzaen bages i en bradepande, og fylder faktisk hele bradepanden ud.
Derfor er der nok til fire personer, og Pizza Margherita er både velegnet som nem hverdagsmad - eller den lækre ret i weekenden.
Opskrift på Pizza Margherita
Opskrift
Pizza Margherita - nem familiepizza i bradepande
Pizza Margherita er en lækker pizza fra Italien, der nemt bages i bradepande. Det er altså en stor pizza, der passer til en hel familie som nem mad.
Antal 4
Kalorier 270kcal
Ingredienser
- 275 gram vand lunkent
- 25 gram gær
- 425 gram hvedemel tipo 00
- 3 spiseskefulde olivenolie
- 1 teskefuld salt
- pizzasauce
- 4 tomater mellemstore, evt. blommetomater
- Lidt olivenolie
- 1 teskefuld oregano tørret
- basilikum friske blade
- mozzarella revet
Sådan gør du
- Gær røres ud i lunkent vand, og du kan med fordel anvende din røremaskine til at lave pizzadejen.
- Tilsæt derefter hvedemel tipo 00, lidt olivenolie og salt.
- Pizzadejen til din Pizza Margherita æltes nu 7-8 minutter, hvorefter den strammes op på køkkenbordet. Det gør du ved at folde dejen ind over sig selv nogle gange.
- Læg pizzadejen tilbage i skålen med et viskestykke over, og lad nu dejen hæve til dobbelt størrelse. Det tager ca. 45-50 minutter.
- Ovnen varmes op til 225 grader varmluft, og en bageplade beklædes med bagepapir.
- Tag dejen ud på bordet og stram den hurtigt op igen. Rulles derefter ud, så pizzadejen passer med størrelsen på din bradepande. Den skal fylde hele pladen ud.
- Læg dejen over på bagepapiret i bagepladen, og smør med lidt pizzasauce.
- Tomaterne skæres i kvarte, og fordelen på pizzaen, som du også drysser med oregano og drypper med lidt olivenolie.
- Bag din Pizza Margherita i 15 minutter.
- Tag pizzaen ud og fordel brækkede stykker mozzarella på den. Derefter friske basilikumsblade, lidt mere olie, lidt salt og friskkværnet peber.
- Bag så pizzaen færdig i yderligere 7-8 minutter indtil mozzarellaosten er smeltet.
Tips
Den færdige Pizza Margherita serveres straks, og rester anvendes i madpakken dagen efter.
Fyldet kan selvfølgelig varieres som man synes, og du kan eks. bruge rucola, parmaskinke og mange andre gode italienske råvarer på pizzaen.
Se også min opskrift på italiensk pizzadej:
Pizzadej - italiensk opskrift på dej til pizza
Her er en klassisk opskrift på pizzadej fra Italien. En nem og lækker dej til pizza - præcist som italienerne elsker den. Pizzadejen skal hæve 1 time.
Se opskrift her
Bidrag med din mening