En lækker opskrift på italiensk citronsorbet, der kan laves med eller uden en ismaskine. En skøn og forfriskende sorbet med citron. Perfekt som dessert.
Citronsorbet er en lækker italiensk dessert, og den er nem at lave.
Har du en ismaskine tager det cirka 45 minutter, men du kan sagtens lave den lækre sorbet uden. Det kan du se mere om længere nede.
Opskrift på citronsorbet
Opskrift
Lækker italiensk citronsorbet med eller uden ismaskine
En lækker opskrift på italiensk citronsorbet, der kan laves med eller uden en ismaskine. En skøn og forfriskende sorbet med citron. Perfekt som dessert.
Antal 4
Kalorier 180kcal
Ingredienser
- 1 blad husblas
- 100 gram vand
- 125 gram sukker
- 100 gram citronsaft 2-3 citroner
- 100 gram sødmælk
Sådan gør du
- Husblas lægges i koldt vand i fem minutter.
- I en gryde koges vand og sukker op så sukkeret opløses helt. Køles lidt af.
- Pres 100 gram citronsaft af friske citroner, og det kræver 2-3 citroner.
- Klem vandet af den opblødte husblas og rør den ud i sukkervandet.
- Citronsaft og sødmælk kommes i gryden og det hele røres sammen.
- Kør din citronsorbet på ismaskine, og det tager ca. 45 minutter.
Tips
Italiensk citronsorbet serveres som dessert, hvor den er den perfekte afslutning på et lækkert måltid mad.
Pynt eventuelt med lidt citronmelisse.
Citronsorbet uden ismaskine
Du kan sagtens lave en lækker italiensk citronsorbet uden ismaskine.
Her kommes ismassen i en beholder, der sættes i fryseren.
Under indfrysningen skal du blot røre i isen cirka hver halve time, for på den måde undgår du at isen krystalliserer.
Se flere opskrifter på italiensk is:
Asti sorbet is - lækker italiensk sorbet til dessert
Klassisk opskrift på Asti sorbet is, der laves af den søde og mousserende Asti fra Piemonte. En nem opskrift på sorbet, der er fremragende som dessert.
Se opskrift her
Hjemmelavet italiensk is - gelato med mælk
Her er en nem opskrift på hjemmelavet italiensk is, der også kaldes gelato. Typisk opskrift på is fra Italien, hvor den cremede is laves med mælk.
Se opskrift her
Bidrag med din mening