Focaccia med tomat og rosmarin er et rigtigt italiens madbrød, når det er allerbedst. Samtidig er det nemt at lave, da brødet slet ikke skal æltes.
Her er en god opskrift på et lækkert focaccia med tomat og rosmarin, der er et skønt madbrød.
Dejen er nem at lave, da den ikke æltes, og derefter langtidshæves den på køkkenbordet.
Opskriften giver et styk italiensk focaccia brød.
Opskrift på focaccia med tomat
Opskrift
Focaccia med tomat - lækkert italiensk madbrød
Focaccia med tomat og rosmarin er et rigtigt italiens madbrød, når det er allerbedst. Samtidig er det nemt at lave, da brødet slet ikke skal æltes.
Antal 1 stk.
Kalorier 260kcal
Ingredienser
- 4 deciliter vand koldt vand
- 5 gram gær
- 1 deciliter yoghurt naturel
- 3 spiseskefulde olivenolie
- 15 gram flagesalt
- 550 gram manitoba hvedemel
- olivenolie
- tomater små tomater, evt. San Marzano eller lignende
- rosmarin friske rosmarinkviste
- flagesalt
Sådan gør du
- Kom koldt vand og yoghurt i en skål og rør gæren helt ud i det. Kom også tre spiseskefulde olivenolie i.
- Derefter tilsættes Manitoba hvedemel sammen med salt, og dejen røres igennem. Den skal ikke æltes, men blot røres indtil dejen er samlet! Tilsæt om nødvendigt lidt mere mel.
- Beklæd skålen med et stykke husholdningsfilm og et viskestykke, hvorefter det blot står på køkkenbordet og hæver i ca. fem timer. Så nemt er det at lave focaccia med tomat.
- Focaccia brødet kan du enten lave i bradepande - eller blot på bagepapir på bageplade. bruger du bradepande, skal den smøres med lidt olie.
- Hæld dejen i bradepande eller blot ud på bageplade med bagepapir.
- Del tomaterne i halve (bruger du større tomater, skal de skæres i mindre stykker). Stik tomaterne lidt ned i dejen, og gør det samme med nogle kviste rosmarin. Drys også lidt flagesalt over.
- Ovnen forvarmes til 250 grader varmluft, og imens står focaccia blot og hæver lidt.
- Når ovnen er varm kommes dit focaccia med tomat ind, og efter fem minutter skrues ned på 200 grader varmluft. Lad nu brødet bage i cirka 28-30 minutter indtil det er færdigbagt.
Tips
Det færdigbagte focaccia med tomat og rosmarin køles af på en rist, så bunden ikke bliver blød.
Serveres som det perfekte italienske madbrød til stort set al mad.
Se også opskrift på klassisk italiensk ciabattabrød:
Italiensk ciabattabrød - verdens nemmeste opskrift
Ciabattabrød er det velkendte italienske brød med de store huller, og ciabatta er meget nemt at bage selv. Dejen skal ikke æltes, men hæves i nogle timer.
Bidrag med din mening