Her er opskriften på lækker risotto med ærter, der er en klassisk italiensk ærterisotto. Risottoen er nem at lave, men du skal være over den hele tiden.
Prøv den lækre risotto med ærter, som er en lille lækker sag fra det italienske køkken.
Ærterisotto er nem at lave, og samlet tager den ikke mere end 25 minutter at lave.
Du kan anvende både friske ærter - eller ærter fra frost. De friske giver dog den bedste ærterisotto, men uden for sæsonen er de frosne også glimrende.
Opskrift på risotto med ærter
Opskrift
Risotto med ærter - opskrift på lækker ærterisotto
Her er opskriften på lækker risotto med ærter, der er en klassisk italiensk ærterisotto. Risottoen er nem at lave, men du skal være over den hele tiden.
Antal 4
Kalorier 180kcal
Ingredienser
- 1 løg finthakket
- 2 fed hvidløg finthakkede
- olivenolie
- 1 deciliter hvidvin helst en tør hvidvin
- 250 gram risotto ris
- 7 deciliter bouillon varm
- 200 gram ærter evt frosne ærter
- basilikum
- salt og friskkværnet peber
- parmesan revet
Sådan gør du
- Løg og hvidløg sauteres af i olivenolie i en gryde. Det må ikke tage farve.
- Tilsæt derefter risotto ris, som svitses med i 2-3 minutter.
- Kom tør hvidvin ved og lad den koge næsten væk.
- Nu tilsættes så lidt varm bouillon, og nu skal risotto risene koges indtil de er møre. Typisk i 15-20 minutter, hvor du undervejs kommer mere bouillon ved efterhånden som den næsten er kogt væk. Så en risotto med ærter er man over det meste af tiden.
- Når risene er næsten nok (de må gerne have et lille bid), kommes ærterne ved og varmes godt igennem. Om nødvendigt tilsættes lidt mere bouillon eller lidt kogende vand.
- Til sidst vendes friskrevet parmesan i og du smager din risotto med ærter til med salt og friskværnet peber. Vend også lidt basilikumsblade i for at fuldende smagen af Italien.
Tips
Ærterisotto serveres straks - og den er blandt andet god til en stegt kylling.
Men risotto med ærter kan også serveres som en selvstændig ret.
Bidrag med din mening